Andelsboligforeningen “Mosendalgaard”.
Andelsboligforeningen blev stiftet ved Generalforsamling den 3′ Maj 1983, samtidig med at Foreningen overtog Ejendommen Rosenørnsallé 16 & l8-Julius Thomsens Gade 12 & 14 efter en Købesum paa ialt Kr. 6.618.240,-
Vedr. Ejendommen skal oplyses:
Ejendommen
Denne er opført i Slutningen af 1920’er og var færdig til Indflytning i 1930. Af Ejendommen er Rosenørnsallé 16 og 18 samt Julius Thomsens Gade 12 beliggende paa Matr. Nr. 5433 og Julius Thomsens Gade 14 paa Matr. Nr. 5434, begge af udenbyes Klædebo Kvarter.
Ejendommen blev opført af 2 aktieselskaber med A. Skjødt-Pedersen som arkitekt, og byggesummen androg ca. 700.300 kr.
Ejendommens grundareal
Grundarealet var oprindeligt et Engareal, hørende til den kgl. Ladegaard, grænsende op til ROSENAAEN. (Denne gik dengang fra Ladegaardsaaen (paa Aaboulevarden, der hvor nu Jul. Thomsens Gade udmunder i Aaboulevarden), langs Sct. Jørgens Så til Kalvebodstrand. Rosenaaen er senere lagt i rør langs Jul. Thomsens Gade omtrant til Rosenørnsallé, idet den bøjer af mod Sct. Jørgens Sø under Ejendommen).
Arealet blev under en Epedemi anvendt som kirkegaard. Da ladegaarden ikke mere havde samme betydning for den kgl. Husholdning, blev bl.a. frasolgt et stort Areal til Landbrug. Landbrugsejendommens Navn blev “Mosendalgaard” og Hovedbygningen laa omtrendt der, hvor Vodorffsvej udmunder i Rosenørnsallé.
I Forbindelse med Anlægget af Jernbanen mellem København og Roskilde overtog Københavns Kommune Mosendalsgaard’s jorder. Det areal, hvorpaa ejendommen Rosenørnsallé – Julius Thomsens Gade blev bygget, blev købt af Københavns Kommune, men med en særlig Servitut om Københavns Kommunes tilbagekøbsret.
Historie om området
Det areal, som ejendommen er bygget på, var oprindeligt et led i Københavns Befæstning og måtte ikke bebygges. Da Kong Frederik 1., under arvefølgekrigen, belejrede København i 1523, lå hans tropper bl.a. på disse arealer.
I årene 1621-30 lod Kong Christian den 4. den kongelige Ladegaard opføre ved Å-udløbet i Peblingesøen. Arealet omkring Ladegaarden og helt ned til Gl. Kongevej blev udlagt som jorder til Ladegaarden.
Ladegaarden blev befæstet. Skanser og Raveliner blev opkastet rund om selve Ladegaarden, og en kanal, (voldgrav) blev gravet fra den store å (Ladegaardsaaen) langs befæstningen og blev tilsluttet den voldgrav, der løb derfra skråt over nuværende Rosenørnsallé til voldgraven langs Sct. Jørgens Sø.
Voldgraven løb langs med nuværende Jacob Danefærdsvej, drejede ind langs nuværende Julius Thomsens Gade og løb derfra skråt over nuværende Rosenørnsallé til voldgraven langs Sct. Jørgens Sø.
Denne kanal blev af Ladegaarden anvendt som kloak og til alskens affald, hvorfor den hurtigt blev berygtet på grund af ilde lugt. På grund heraf, eller på trods heraf, kaldtes den i folkemunde “Rosenaaen”. (Jvf. Skidenstræde, der blev omdøbt til Krystalgade).
I krigen mod Sverige lå svenskelejren i 1658 på Ladegaardens jorde, og Ladegaardens store hovedbygning blev bombarderet og udbrændte.
Kort fra 1888
Atter i 1807 lå fjendtlige tropper på disse jorde under bombardementet af København. Efterhånden mistede Ladegården sin betydning som avlsgaard og gik over til anden anvendelse, bl.a. som hospital og som fattiggaard, og der er formentlig fra denne periode, at jordene syd og vest for Rosenåen er blevet anvendt som Kirkegaard. Da ejendommen Rosenørns Allé – Julius Thomsens Gade blev bygget, kom der under udgravningen talrige skeletter til syne. Arbejderne havde deres morskab med at stille de opgravede kranier på jordvoldene fra udgravningen.
Ladegaardens jorder blev efterhånden solgt, og der blev på disse opført landejendomme og fabrikker.
Befæstningsværkerne forfaldt, men voldgraven, Rosenaaen, eksisterede stadig. Langs med Sct. Jørgens Sø byggede Regimentskvartermester Wodroff Landejdommen Wodrofflund og mellem denne ejendom byggedes landejendommen Mosendal. Mosendals grændse mod Landegaarden løb langs med et vandhul, en del af Rosenaaen. Dette vandhul kaldtes Foltmar’s Grav (= Grøft). (Dette vandhul laa dér hvor senere ejendommen Hermanshus og en del af ejendomskaréens fællesanlæg kom til at ligge).
I 1863 byggedes den første jernbane og den spor løb langs med Sct. Jørgens Sø, drejede vest, langs den nuværende Rosenørnsallé. Der, hvor nu Danmarks Radio’s bygning ligger, delte sporene sig, således at den ene del førte over Frederiksberg station til Roskilde, medens den anden del førte over Nørrebro station mod Klampenborg. Rosenaaens blev lagt i rør under Jernbaneterrænet og fik direkte udløb til Sct. Jørgens Sø, men endnu under 1. verdenskrig var den øvrige del af aaen aaben. I 1914 åbnedes tunnelbanen fra Hovedbanegården til Østerport, og dermed ophørte al Jernbane-persontrafik fra de gamle banegårde. Baneterrænet blev dog først nedlagt omkring 1920.
Ladegården hørte under Frederiksberg Kommune, men i 1925 mageskiftede Københavns Kommune med Frederiksberg, således af de areal, som nu begrænses af Åboulevarden, Rosensørnsallé og Julius Thomsens Gade blev lagt ind under Københavns Kommune.
På omtrent samme tid (1924) blev Rosenørnsallé anlagt. (Gaden har navn efter Overpræsident Ernst Rosenørn, der var medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og en kort tid undervisningsminister).
Samtidig blev Julius Thomsens Gade anlagt. (Gaden er opkaldt efter kemikeren Julius Thomsen, der gjorde den for Grønlands Minedrift afgørende opfindelse af Kryolittens anvendelse). Samtidig hermed blev Rosenaaens lagt i rør og Foltmars Grav blev opfyldt.
For at fuldstændiggøre disse oplysninger, skal anføres: Herman Triers Plads har fået navnet efter Pædagogen Herman Trier, der var radikal politiker, Medlem af folketinget og senere af Landstinget.
Kleinsgade har navn efter Juristen Chr. Sophus Klein, der var justitsminister i 1870’erne.
Foranstående oplysninger er for en stor dels vedkommende hentet fra Poul Strømstads bog om Sortedamssøen, Peblingesøen og Sct. JørgensSø.
Ralph Kryger
